Concept Living opnår højeste kreditværdighed

Concept Living har opnået den højest mulige kreditvurdering, nemlig AAA. Den flotte rating er et bevis på, at der er tale om en yderst kreditværdig virksomhed og dermed en sund og stabil samarbejdspartner, som kunder og leverandører trygt kan vælge.

Med en AAA-kreditvurdering hører Concept Living til blandt de blot cirka to procent af alle danske virksomheder, som opnår den højeste vurdering. Virksomheden er altså det, man også kalder en god betaler. Kreditratingen er foretaget af Dun & Bradstreet, der beregner ratingen ud fra grunddata, ejerforhold, økonomi og betalingserfaringer.

Tryghed for kunder, leverandører og samarbejdspartnere

– Vi er selvfølgelig meget stolte over denne flotte rating, som understreger vores høje kreditværdighed. Det er en vigtig anerkendelse af vores virksomhed, som skaber tryghed for både kunder, leverandører og samarbejdspartnere, siger Kjeld S. Facius, adm. direktør i Concept Living.

Verdens ældste og mest velrenommerede system

Dun & Bradstreets kreditvurderingssystem er verdens ældste og mest velrenommerede. Det vurderer en virksomheds betalingsevne ud fra en række beslutningsregler. En AAA-kreditvurdering er den højeste kreditværdighed og tildeles virksomheder med særdeles god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser.