Moderne børneinstitution bygget med leje før eje-løsning fra Concept Living A/S by abc

Kommuner sparer penge ved at leje sine nybyggerier

Leje før eje: En fleksibel løsning på kommunernes budgetudfordringer

Der er sat ”historisk” få penge af til kommunernes nybyggerier og renoveringer de foregående to år. Derfor tilbyder modulproducenterne ABC Pavilloner og Concept Living i Engesvang kommunerne en leje før eje-løsning. Det spreder omkostningerne ud og skaber forudsigelighed for kommunerne.

Ifølge magasinet Momentum er kommunernes anlægsbudgetter ”historisk lave”, selvom kurven ser ud til at gå opad i 2025. Med Leje før eje-modellen kan kommunerne hurtigere realisere deres permanente og midlertidige byggeriønsker. Efter 10 års leje af et modul-/pavillonbyggeri fra de to midtjyske søstervirksomheder, ABC Pavilloner og Concept Living, er det kommunes ejendom.

Fordele ved leje før eje-løsninger

Leje før eje-modellen gælder for alle bygningstyper fra institutioner og undervisningslokaler til kontorer og botilbud. I øvrigt kan virksomheder, som kan stille en betryggende garanti under hele lejeperioden, også være med.

– En leje før eje-aftale er omkring 30 procent billigere end en traditionel korttidsleje på 3-5 år, så man vil opleve en betydelig besparelse i det årlige budget, hvilket kan have stor betydning for en kommune, som ellers må prioritere mellem et nyt børnehus eller flere undervisningslokaler. Modulerne opføres fra bunden, og vi kan indrette den færdige bygning til lige det behov, som kunden måtte ønske. Ligeledes kan kunden få opfyldt sine specifikke ønsker til arkitekturen, så den færdige bygning lever op til krav i lokalplanen og passer ind i det omkringliggende miljø, forklarer direktør i ABC Pavilloner og Concept Living, Kjeld S. Facius.

Fuld serviceaftale inkluderet i løsningen

Leje før eje-aftalen indeholder også ABC Pavilloners serviceaftale ABC Facility Service, der er et 360 graders servicetilbud til kunder, som ikke vil bekymre sig om bygningsvedligeholdelse og driftsstyring.

– Vi har inkluderet fuld service af bygningen gennem hele lejeperioden i vores leje før eje-aftaler. Det betyder, at vores fagfolk står for det løbende eftersyn og vedligeholdelse af ejendommen, og der er en stor fordel i, at det foretages af personer, som kender vores bygninger og de enkelte ejendomme ud og ind, slutter Kjeld S. Facius.