Concept Living by abc deltager på Danmarks største trækonference

I maj er Concept Living by abc at finde på Build in Wood-konferencen i København

Den 19. og 20. maj er Concept Living by abc at finde i København på messen Build in Wood, der er Danmarks største trækonference. På konferencen bliver der stillet skarpt på træets afgørende rolle i omstillingen mod en mere ressourcebevidst byggebranche. 

Det er et fokus, som Concept Living by abc naturligvis ønsker at støtte op om.

Moderne træbyggeri har et stort potentiale, men også en vis kompleksitet, som kræver videndeling på tværs af branchen. Trækonferencen Build in Wood faciliterer igen i år muligheden for, at mere end 300 fagfolk kan dele viden, inspiration og erfaring med hinanden. På konferencen deltager direktør Kjeld S. Facius og tegnestueleder Nikolaj Molsbak Grønbæch fra Concept Living by abc.

Vi ser frem til at deltage på konferencen, der taler lige ind i vores interesse for træbyggeri og de fleksible muligheder med det. Her får vi mulighed for både at dele og hente inspiration til nye metoder og viden om regler og krav. Det er en god mulighed for at blive opdateret på den nyeste viden

- Direktør Kjeld S. Facius

Klimaansvarligt modulbyggeri

Hos Concept Living by abc er træ det primære og bærende materiale i virksomhedens produktion af præfabrikerede modulbyggerier. Det har en positiv effekt på modulernes klimapåvirkning, og virksomheden kan allerede nu bygge til under de forventede CO2-grænseværdier i 2029.

Vi har i flere år arbejdet med, hvordan vi kan designe og producere vores modulbyggerier mere klimabevidst. Med træ som det bærende element har vi mulighed for at bygge med lavere klimapåvirkning, og LCA-beregningerne på vores projekter viser, at vi ikke blot overholder de nuværende klimakrav, men også lever op til de forventede grænseværdier i 2029

- Nikolaj Molsbak Grønbæch, tegnestueleder i Concept Living by abc

Kjeld S. Facius og Nikolaj Molsbak Grønbæch deltager på konferencen med en messestand, hvor de vil dele ud af deres mange års erfaring med træbyggeri.

Eksempler på træbyggeri fra Concept Living by abc

Modulbyggeri_svanemærket_ABC_Pavilloner_Herfølge (16)
Kompasset Middelfart (22)
DSC_7024
DSC00931
Funderbørnehus (20)
1/6
Rul til toppen