Salgs- og leveringsbetingelser

Betingelserne er gældende for alle vores selskaber

Følgende betingelser er gældende pr. 01. februar 2026

§1. Aftalegrundlaget

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for Dansk ABC Holding ApS, CVR 26597455, samt selskaberne Concept Living A/S by abc, ABC Pavilloner A/S, ABC Jord & Kloak A/S, ABC Facility Service A/S samt Dansk ABC Ejendomme A/S (herefter samlet benævnt ”ABC”).

Ethvert tilbud, salg eller leverance fra ABC sker på grundlag af disse salgs- og leveringsbetingelser, der er bindende for aftaler vedrørende levering af produkter (herefter benævnt ”Leverancer”) fra ABC til køber (herefter ”Køber”), medmindre ABC skriftligt godkender andet. Ved uoverensstemmelser mellem parternes individuelle betingelser vil ABC’s salgs- og leveringsbetingelser have forrang og være gældende.

Samtlige ovennævnte selskaber, samlet benævnt ABC, har en ensidig ret til at overdrag aftaler, herunder dens rettigheder og forpligtelser, til koncernforbundne selskaber.

Download en PDF med vores betingelser

Hent en PDF med de gældende salgs- og leveringsbetingelser samlet i et dokument

§2. Tilbud og ordrebekræftelse

Tilbud skal være afgivet skriftligt for at være gyldigt. Tilbud er gældende i 20 arbejdsdage fra udstedelsen, hvorefter de bortfalder.
Tilbud skal afløses af en skriftlig ordrebekræftelse for at være gyldigt.
Købers eventuelle særlige forbehold skal være anført i ordrebekræftelsen, hvis disse skal kunne gøres gældende overfor ABC.

Køber er ansvarlig for at kontrollere den modtagne ordrebekræftelse straks efter modtagelsen. ABC er ikke ansvarlig for fejl eller misforståelser i ordrebekræftelsen. Køber skal give meddelelse inden to dage, hvis ordrebekræftelsen ikke stemmer overens med de aftalte vilkår. I modsat fald er Køber bundet af ordrebekræftelsen. Endelig aftale om levering er først indgået ved Købers modtagelse af ordrebekræftelsen.

Køber kan kun ændre eller afbestille ordrer efter forudgående aftale herom og kun i tilfælde af, at ABC vurderer, at produktionen ikke er for fremskreden. Køber er forpligtet til at holde ABC skadesløs for samtlige de med ændringen eller afbestillingen forbundne omkostninger, herunder omkostninger til tegnestue, omprojektering, øgede produktionsomkostninger mv.

§3. Tekniske oplysninger

Tekniske oplysninger, specifikationer, produktinformationer, kataloger, brochurer, brugsanvisninger mm. om produkters funktion, anvendelse og andre tekniske data er alene vejledende, medmindre andet udtrykkelig skriftligt er aftalt.

§4. Levering & opsætning

Levering sker ab fabrik, medmindre andet er skriftligt aftalt. Transportprisen sker for Købers regning og bliver beregnet efter gældende tekster. Ved ujævnt og skrånende underlag må Køber forvente tillæg.

Køber er ansvarlig for, at levering kan ske via frie tilkørselsveje og at kørslen kan foregå uhindret på et stabilt, kørefast og jævnt underlag, hvor der ikke skal anvendes køreplader, mobilkran eller lignende. 

Vognmand vurderer ensidigt om kravene er opfyldte. Køber skal i tilfælde af hindringer straks anvise alternativt leveringssted inden for 10 km af aftalt leveringsadresse. I modsat fald returneres leverancen på købers regning og risiko, indtil levering er mulig.

Køber bærer selv risikoen for beskadigelser på tilkørselsveje, betongulve, eller lignende samt på underjordiske installationer af enhver art, der måtte blive beskadiget ved transporten.

§4.a. Fundament

Køber er ansvarlig for, at leverancen kan opsættes i forhold til gældende regler iflg. BR18. I det omfang levering ikke kan ske, som følge af købers forhold, vil leverancen blive returneret. Opbevaring sker på købers ansvar, regning og risiko. Køber er forpligtet til at betale for det købte, uanset om levering kan finde sted eller ej.

Det skal særskilt aftales, hvis ABC skal forestå støbning af punkt- og eller randfundamenter.

§5. Tilslutning

Tilslutninger er ikke en del af tilbuddet, men kan aftales særskilt. I tilfælde af, at det er aftalt, at ABC skal foretage tilslutning, sker tilslutninger altid til Købers fremførte ledninger under bygningen med nødvendig kapacitet. Er dette ikke tilfældet, aftales særskilt pris på tilslutningen.

§6. Priser

Alle priser er ekskl. moms, statslige afgifter og gebyrer, byggetilladelser samt evt. gebyr og afgift for samme.

ABC er berettiget til at viderefakturer dokumenter prisstigninger som følge af prisstigning på materiale (der overstiger 10% af prisen på det pågældende materiale på tilbudsdagen), ændringer i valutakurser, fragt, skatter og moms, afgifter, told og lignende.

§7. Mangler & reklamationer

Leverancer leveres med 5 års ansvar for mangler ved leverancen. Ansvarsperioden regnes fra levering. ABC har i ansvarsperioden pligt og ret til at afhjælpe mangler. Efter dette tidspunkt kan køber ikke rejse krav mod ABC. For fejl og mangler ved leverancen hæfter ABC efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

ABC’s ansvar for mangler kan i intet tilfælde overstige det laveste af følgende:
i) ordresummen,
ii) ordresummen for den del af leverancen (successive leverancer), der er behæftet med mangler, eller
iii) 500.000 DDK.

Det påhviler køber at undersøge det leverede straks efter modtagelsen. Hvis køber vil påberåbe sig, at det leverede lider af en fejl eller mangel, skal køber straks skriftligt meddele dette til ABC. Køber kan ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis ovennævnte ikke overholdes.

Hvis forsinket levering i forhold til den endelig aftalte leveringstermin skyldes forhold, som udelukkende kan lastet ABC, er eneste sanktionsform erstatning. I det omfang ABC er ansvarlig for en forsinkelse, kan ABC’s samlede ansvar ikke overstige 7,5% af ordresummen, for den del af leverancen (successive leverancer) der er forsinket. ABC er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller indirekte tab.

Hvis ABC pålægges erstatningsansvar, er Køber forpligtet til at holde ABC skadesløs i samme udstrækning, som ABC’s ansvar er begrænset ved nærværende salgs- og leveringsbetingelser. Køber er forpligtet til at underrette ABC, hvis tredjemand fremsætter krav om erstatningsansvar.

 

§8. Produktansvar

ABC er ansvarlig for produktskader efter dansk rets almindelige regler. ABCs produktansvar omfatter ikke driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

§9. Betaling

Betalingsbetingelser er netto kontant 20 kalenderdage fra fakturadato medmindre andet er aftalt skriftligt. Ved for sen betaling påregnes rente i henhold til gældende lovgivning.

§10. Force majeure og andre uforudsete omstændigheder

I alle forhold, som ABC ikke har indflydelse på, såsom krig, oprør og uroligheder, strejke, lockout, arbejdskonflikter, blokade, eksport- og importforbud, regeringsforanstaltninger, beslaglæggelse, valuta, restriktioner, almindelig vareknaphed, svigtende tilførsel af råvarer, brand, tyveri, naturkatastrofer, hindringer pga. pandemier, maskinsammenbrud, forsinkelse fra underleverandører eller lignende, er ABC berettiget til at udskyde leverancen helt eller delvist. Køber har ikke krav på kompensation i sådanne tilfælde. Hvis ABC vil påberåbe sig denne bestemmelse, skal Køber uden ugrundet ophold underrettes herom.

§11. Tvister

Dansk ret finder anvendelse på alle leverancer. 

Enhver tvist, der måtte opstå mellem parterne, skal afgøres ved Retten i Viborg, medmindre ABC bestemmer, at tvisten skal afgøres ved voldgift. Hvis sagen skal afgøres ved voldgift, skal voldgiftsretten etableres efter reglerne i AB18 §69. Parternes retsforhold afgøres efter dansk ret.

§12. Ejendomsret

ABC har den fulde ejendomsret til det solgte indtil fuld og endelig betaling er modtaget. ABC er berettiget til at tilbagetage det solgte, hvis køber misligholder sin betalingsforpligtelse.

§13. Persondata

ABC’s persondatapolitik er “Business to business”.

Køber skal meddele følgende oplysninger til ABC:

  • Navn, adresse, telefonnummer & e-mailadresse.

Vi foretager registreringen af oplysninger med det formål at kunne levere leverancen.

Personoplysninger registreres hos ABC og opbevares i fem år for at opfylde bogføringslovens krav, hvorefter oplysningerne slettes. Som registreret hos ABC har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i den forbindelse rettes til ABC via e-mail: [email protected].

Rul til toppen