Daginstitution til Silkeborg Kommune
Børnehuset Funder Allé
Det nybyggede børnehus i Funder, en forstad til Silkeborg, består af 27 specialbyggede moduler og har plads til 126 børn i alderen 0-6 år. Modulerne er sammensat til fem funktionelle børnehaverum og to vuggestuer, alle med tilhørende garderober og toiletter samt en legestue og et stort hjerterum midt i bygningen. Bygningen er indrettet med fokus på dagslys, godt indeklima og let adgang til både ankomstsiden og uderummenes legearealer.
- EntrepriseformTotalentreprise
- BygherreSilkeborg Kommune
- Omfang1190 m²
- Opførselsesår2022
- Skitserende arkitektConcept Living
- BygherrerådgiverAFRY
- ByggeadresseSandagervej, DK-8600 Silkeborg
- LCA-resultat7,28 kg. CO₂-ækv./m²/år
Projektets udformning
Centralt i bygningen ligger det store, højloftede hjerterum. En placering, der giver nem adgang fra både børnehave- og vuggestueafdelingen. Rummet er indrettet til leg og den massive rem i rummets kip giver mulighed for opsætning af eksempelvis gynger eller klatretov.
Udvendigt er bygningen beklædt sektionsvis med ubehandlet Thermo fyr og grønt kompaktlaminat. Taget er beklædt med tagpap og monteret med solceller. Bygningen ventileres med decentrale ventilationsanlæg og opvarmes ved vandbåren gulvvarme tilsluttet fjernvarme.
Bygningen er opstillet på punktfundamenter, der minimerer mængden af beton drastisk og derved sænker klimapåvirkningen. Fundamenterne gør det desuden nemmere at flytte bygningen, hvis behovet skulle opstå.



Har du brug for hjælp til et lignende projekt?
Vi kan hjælpe med hele processen: fra de første overvejelser til dit projekt står færdig. Vi rådgiver med udgangspunkt i dine behov og skaber en løsning, der fungerer i hverdagen og dækker dine behov.